Bestyrelsesmøde 25. februar 2004

I lyset af vedtagelsen af en ny ferielov, som kraftigt reducerer fondens fremtidige indtægter, vedtog bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 25. februar 2004 en ny støttepolitik.

Herudover traf fondens bestyrelse afgørelse om bevilling af støtte til følgende støtteansøgere:

Han Herred Naturcenter fik tilsagn om tilskud kr. 1.050.000,00 til ansættelse af en natur- og kulturformidler i en 3-årig periode.

Foreningen Familieferie modtog et tilskud på kr. 1.710.000,00 til formidling af ferieophold for mindrebemidlede familier.

Danmarks Turistråd fik bevilget tilskud kr. 4.000.000 til fortsættelse af mediekampagnen for internetportalen www.visitdenmark.com.

Hou Søsportscenter fik tilsagn om lån kr. 2.947.000 til forbedring og opkvalificering af boliger og ny depotbygning samt tilsagn om tilskud kr. 3.133.000,00 til etablering af kajanlæg.

Mødrehjælpen opnåede et tilskud på kr. 500.000,00 til afholdelse af ferieophold.

Foreningen Kvalitetsmærkeordning for Turistattraktioner opnåede tilskud kr. 2.000.000,00 til etablering af en national kvalitetsmærkeordning for turistattraktioner.

Settlementet Saxogård fik bevilget tilskud på kr. 75.000,00 til afholdelse af ferieophold for vanskeligt stillede familier.

Arbejdermuseet opnåede forhøjelse på kr. 3.750.000,00 af tidligere meddelt lån til den igangsatte om – og tilbygning af museet.