Bestyrelsesmøde 28. maj 2008

På bestyrelsesmødet den 28. maj 2008 traf fondens bestyrelse afgørelse om bevilling af støtte til følgende støtteansøgere:

Slots- og Ejendomsstyrelsen, Kronborg Slotsforvaltning fik et tilskud på kr. 11.525.000 til udvikling af formidlingsaktiviteter på Kronborg.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Thy fik tilskud på kr. 30 mio. til forbedring af adgangsforholdene i Nationalpark Thy.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Natur- og Friluftsliv fik tilskud på kr. 2.375.000 til digital formidling af oplevelsesmuligheder og udflugtspotentiale i Danmarks natur.

Nationalmuseet fik tilskud på kr. 965.000 til forbedring af formidlingen i ”Børnenes Museum”.

Der blev givet tilsagn om lån inden for en ramme på kr. 40 mio. til etablering af et nyt Handels- og Søfartsmuseum i Helsingør.

Skanderborg Kommune fik tilskud på kr. 1.600.000 til indretning, inventar og etablering af udstillinger på Vestermølle.

Nordsøen Oceanarium fik tilsagn om lån på kr. 27 mio. til fornyelse af den oprindelige akvariebygning.

Friluftsrådet fik tilskud på kr. 3.194.000 til opdatering og udvikling af Margueriteruten.

Andelslandsbyen Nyvang fik et tilskud på kr. 60.000 til forbedring af handicaptilgængeligheden.

Fjord&Bælt fik et tilskud på kr. 652.500 til etablering af et lege- og læringsunivers benævnt Arktis.

IOGT Danmark fik et tilskud på kr. 430.000 til ferieophold i 2008 for familier med alkoholrelaterede problemer.