Fondens historie
1938: Lønmodtageres adgang til ferie med løn blev oprindeligt etableret i forbindelse med kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Med vedtagelsen af den første ferielov i 1938 gennemførtes en almindelig ret til ferie med løn for alle lønmodtagere. Ved lovens ikrafttræden havde arbejdsmarkedets organisationer allerede i et vist omfang oprettet feriekasser og andre institutioner, som sikrede, at udbetaling af feriegodtgørelse kunne finde sted, når ferieretten indtrådte. For øvrige lønmodtagere oprettede socialministeren et feriemærkesystem med hjemmel i ferieloven. Dansk FolkeFerie blev stiftet.
1942: I de første år efter 1938-lovens ikrafttræden indgik omsætningen af feriemærker i P&T´s samlede regnskab, men i 1942 blev det besluttet, at der i statens regnskab skulle optages en Feriemærkefond, hvis indestående skulle svare til provenuet fra solgte, men endnu ikke indløste feriemærker. Samtidig blev der også oprettet en Feriefond i statens regnskab. Denne fonds midler stammede væsentligst fra renteafkastet af indestående i Feriemærkefonden. Det blev også i 1942 besluttet, at Feriefondens midler – efter fradrag af administrationsomkostninger for feriemærkeordningen – kunne anvendes til ferieformål, bl.a. som støtte til opførelse og drift af feriecentre. I bevillingslovene for de følgende år blev Feriefondens indtægter udvidet til at omfatte uhævet feriegodtgørelse fra såvel feriemærkeordningen som de øvrige ferieordninger.
1953: Ferieloven blev revideret. Der blev indført 3 ugers ferie. og Feriefondens virke blev fastslået ved lov.
1971: I overensstemmelse med de resultater, der blev opnået ved overenskomstforhandlingerne, blev ferieloven revideret og 4 ugers ferie indført fra optjeningsåret 1972.
1974: Lovgrundlaget for Feriefondens virksomhed var i hovedtrækkene uændret indtil ændringen af ferieloven i 1974, hvor Feriefonden blev afløst af den selvejende institution Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsmarkedets Feriefond blev oprettet den 1. juli 1974 ved en ændring af ferieloven. Ferieloven er således fondens retslige grundlag.
1979: Ferieloven blev revideret i overensstemmelse med de resultater, der blev opnået ved overenskomstforhandlingerne. Der blev indført 5 ugers ferie fra optjeningsåret 1980 og feriegodtgørelsen fastsat til 12½ procent. Samtidig blev arbejdsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for et system, der sikrede, at feriegodtgørelsen var til stede, når ferien skulle afvikles.
1981: Med virkning fra den 1. januar 1981 blev der oprettet et system baseret på giroindbetalingskort til afløsning af den hidtidige feriemærkeordning, der blev anset for forældet i flere henseender. Herefter varetog Arbejdsmarkedets Feriefond administrationen af systemet med teknisk-administrativ bistand fra ATP. Renteindtægterne af indestående – efter fradrag af omkostninger – tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.
1992: I forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev der inddraget kr. 200 mio. af fondens renteindtægter i 1993 og 1994.
1993: Arbejdsmarkedets Feriefonds vedtægter blev revideret. Støtten blev fremover rettet mod aktivitets- og oplevelsescentre. Giroindbetalingssystemet blev ændret til FerieKonto-systemet. Udbetalingssystemet skiftede fra brug af postgiroanvisninger til elektroniske kontooverførsler og udbetaling ved checks.
1996: Ferieloven blev revideret. Ændringen indebar, at der fremover skulle indbetales en del af de uhævede feriepenge til statskassen. I første omgang blev det for en treårig periode fastlagt at 60 % skulle tilfalde statskassen med virkning fra 1997. I forbindelse med finansloven for 1997 blev ca. kr. 140 mio. af fondens renteindtægter overført til statskassen. Arbejdsmarkedets Feriefond ydede derfor ikke støtte til nye projekter i 1997. Der blev nedsat et udvalg, der skulle se på en revision af ferieloven især med henblik på en mere fleksibel afvikling af ferien.
1999: Arbejdsmarkedets Feriefond havde 25 års jubilæum. Som følge af den fortsatte uklarhed om fondens fremtid blev der ikke ydet støtte til nye projekter i 1998 og 1999.
2000: Ferieloven blev revideret igen, hvilket medførte, at administrationen af FerieKonto overgik fra Arbejdsmarkedets Feriefond til Arbejdsdirektoratet fra 1. januar 2001. Der blev åbnet for muligheden for overførsel af ferie. Det blev endvidere skrevet ind i ferieloven, at renteindtægterne af indestående i FerieKonto – efter fradrag af administrationsomkostninger – tilfalder fonden, samtidig bemyndiges arbejdsministeren til nærmere at fastsætte fordelingen af renteafkastet (mellem staten og fonden). Af fondens renteafkast blev overført kr. 40 mio. til statskassen. Statens andel af de uhævede feriepenge for optjeningsårene 1998, 1999 og 2000 blev fastsat til 45 procent.
2001: I forbindelse med finansloven for 2002 blev der inddraget op til kr. 150 mio. af fondens renteindtægter.
2002: På baggrund af klage fra Horesta traf Konkurrencestyrelsen afgørelse om at Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til feriecenter mv. var konkurrenceforvridende og opfordrede beskæftigelsesministeren til at justere fondens vedtægter. Fondens støttepolitik blev med omgående virkning administreret efter Konkurrencerådets henstillinger. I forbindelse med finansloven for 2003 blev der igen inddraget op til kr. 150 mio. af fondens renteindtægter.
2003: Fondens vedtægter blev ændret i overensstemmelse med Konkurrencerådets anbefalinger. I slutningen af året blev der vedtaget en ny ferielov, der primært vedrørte adgang til udbetaling af visse uhævede beløb efter selve ferieårets udløb. Loven havde virkning for optjeningsåret 2002 og påvirkede fondens indtægter af uhævede feriepenge. I forbindelse med finansloven for 2004 blev der igen inddraget op til kr. 100 mio. af fondens renteindtægter. Statens andel af de uhævede feriepenge for optjeningsåret 2001 blev fastsat til 74 procent.
2004: Fonden flyttede til nye lokaler. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne inddrages i årene 2005, 2006 og 2007 op til kr. 100 mio. pr. år af fondens renteafkast til statskassen.
2005: Statens andel af de uhævede feriepenge for optjeningsårene 2003, 2004 og 2005 fastsættes til 54 procent.
2008: I forbindelse med finanslovsforhandlingerne inddrages op til kr. 200 mio. af fondens renteafkast for årene 2008, 2009, 2010 og 2011.
Statens andel af de uhævede feriepenge for optjeningsårene 2006, 2007 og 2008 fastsættes til 30 procent.
2009: Fondens vedtægter ændres. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne inddrager staten kr. 450 mio. af fondens formue pr. 1. januar 2010. [Lov nr 1500 af 27/12/2009]
2010: Fonden reviderer sin støttepolitik i lyset af indgrebet i fondens formue. Fondens 1. prioritet er herefter støtte til svage gruppers ferieophold. Tiloversblevne midler uddeles via to årlige puljer.
2011: Statens andel af de uhævede feriepenge for optjeningsårene 2009, 2010 og 2011 fastsættes til 34 procent.
Folketinget vedtager ændring af ferieloven, så udgifterne til administration af FerieKonto dækkes af uhævede feriepenge, i det omfang renterne ikke kan dække. [LOV nr 320 af 15/04/2011 Lov om ændring af ferieloven m.m. …]
Det bliver samtidig præciseret, at ferie ikke anses for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft en tilsvarende arbejdsfri periode. Lønmodtagernes 3-årige forældelsesfrist for at gøre potentielle krav på ’gamle’ feriepenge gældende over for feriefondene indføres.
Arbejdsmarkedets Feriefond får beføjelse til at foretage kontrol med korrekt afregning og kan pålægge op til 150 virksomheder at sende dokumentation. [LBK nr 762 af 27/06/2011 Bekendtgørelse af lov om ferie]
2013: I forbindelse med politisk aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i maj 2013 inddrages 40 mio. kr. i 2013 og 40 mio. kr. i 2014 af ikke-hævede feriepenge samt af afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital. Samtidig bestemmes, at fonden i mindst samme omfang som hidtil skal imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn. [LOV nr 790 af 28/06/2013] Fondens uddelingsniveau til ferieophold er 40 mio. kr. årligt, og omfatter 20-25.000 deltagere fra hele landet.
2014: Det bliver vedtaget, at Arbejdsmarkedets Feriefond skal overføre 200 mio. kr. til statskassen i 2014 og yderligere 40 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016. Samtidig ændres formuleringen jf. uddelinger til ferieophold til vanskeligt stillede familier og børn fra i ”mindst samme omfang som hidtil” til i ”videst muligt omfang”. [LOV nr 512 af 26/05/2014 Lov om ændring af lov om ferie (Overførsel af 280 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen m.v.)]
Fonden får nye vedtægter. Ændringen fastlægger ferieophold som det primære støtteområde. Fonden tilpligtes desuden aktivt at søge sine udlån tilbagebetalt fra kulturinstitutioner og feriecentre for mennesker med handicap.
I efteråret flytter fonden til nye lokaler i Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V.
2016: I årsrapporten lanceres nyt design for evaluering af Arbejdsmarkedets Feriefonds landsdækkende feriehjælpsprogram. [Arbejdsmarkedets Feriefonds Årsrapport 2016]
2017: Der indgås politisk aftale om at finde en løsning for de kulturinstitutioner, der har vanskeligt ved at betale deres lån tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. [Pressemeddelelse 22-12-2017].
I årsrapporten beskrives den netværksteoretiske tilgang, Arbejdsmarkedets Feriefonds Feriehjælpsprogram bygger på, gennem værdikæden fra sociale netværk til social mobilitet.
2018: Der vedtages en ny ferielov, som erstatter optjeningsprincippet med princippet om samtidighedsferie. Uhævede feriepenge for optjeningsperioden 1. sep. 2019 – 31. aug. 2020 overgår til Lønmodtagernes Feriemidler. Det bliver fremadrettet Arbejdsmarkedets Feriefond, der fører tilsyn med de private feriefondes anvendelse af uhævede feriepenge. [LOV nr 60 af 30/01/2018 Lov om ferie]
Opgaven med at inddrive Arbejdsmarkedets Feriefonds krav mod lønmodtagere, der uberettiget har modtaget feriepenge, overgår til FerieKonto, der dermed får ret til at dække administrationsomkostninger til feriepengeinfo.dk ud af de tilbagebetalte feriepenge.
På finansloven for 2019 afsættes en reserve til understøttelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til ferieformål for vanskeligt stillede familier med børn på 15,0 mio. kr. i 2021 og 30,0 mio. kr. i 2022. [Finanslov for 2019, vedtaget 20-12-2018]
2020: Der vedtages politisk en afviklingsmodel for Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje, som indebærer eftergivelse af knapt 730 mio. kr. [Pressemeddelelse 20-01-2020].
Vedtægten for Arbejdsmarkedets Feriefond ændres, så fonden kan tilbyde låntagere nedskrivning af lånets hovedstol og indgåelse af aftale om afvikling af restgælden på nærmere bestemte vilkår. [BEK nr 506 af 24/04/2020]