Bestyrelsesmøde 1. september 2004

På bestyrelsesmødet den 1. september 2004 traf fondens bestyrelse afgørelse om bevilling af støtte til følgende støtteansøgere:

Vendsyssel historiske Museum fik tilskud kr. 1.090.000,00 til ansættelse af en natur- og kulturformidler for en treårig periode, samt kr. 270.000,00 til etablering af handicapegnet sti.

Fonden Fyntour opnåede tilsagn om tilskud kr. 500.000,00 til etablering og formidling af ”Andersen was here” eventyrspor i det danske landskab.

NaturBornholm modtog et tilskud på kr. 870.000,00 til fastholdelse af 3 stk. natur- og kulturformidlere svarende til 36 månedsværk med helårsansættelse som formål. Herudover blev NaturBornholm bevilget et tilskud på kr. 140.000,00 til etablering af en handicapegnet køresti for kørestolsbrugere.

Fonden til drift af Nordsjællands Veterantog fik et tilskud på kr. 50.000,00 til handicapvenlig indretning af en togvogn.